Tips til valg af ny printer.
Det kan virke temmelig uoverskueligt, når man skal vælge ny printer, udvalget er enormt, og priserne svinger lige fra få hundrede kroner til flere tusinde. Vi vil her prøve at klæde dig lidt bedre på, til at vælge lige præcis den printer, der passer bedst til dine behov.
Hvilke behov har du
En ting man skal gøre sig klart, er at man betaler ekstra for funktioner netværksfunktioner som LAN og WIFI, fax funktion, Picturebridge og lignede funktioner. Omvendt kan man sige, at det ville være brand ærgerligt, at have brugt penge på en ny printer, for senere at erfare at man eks. vis mangler netværksfunktion, så man kan dele printeren med resten af familien.
Man bør derfor også overveje, om man ikke også har brug for kopifunktion en gang imellem. Hvem har ikke prøvet, at skulle have taget kopier af nogle dokumenter i en weekend? Så er det rart med sit eget lille ”hjemmekontor”.
Der findes mange gode multifunktionsprintere til få penge. Forbrugermagasinet Tænk, har lavet flere tests, der viser, at kvaliteten på multifunktionsprintere er ligeså god som på de dyre Fotoprintere. Umiddelbart er den eneste fordel ved disse at der små og kompakte, men som sagt – også dyre. For de samme penge finder du nemt en printer der kan det hele.
Hvis du køber en printer med WIFI, skal du huske at tjekke hvilken standard den kører, og hvilken standard dit netværk benytter. Bruger du standarden 802.11n, som er den nyeste, skal din printer også understøtte dette, så er du sikker på at dit netværk ikke bliver langsommere. Hvis du benytter en ældre standard som 802.11a, 802.11b, 802.11g, vil printere med WIFI være fuld kompatible med denne.
Tjek prisen per udskrift
Der er flere tests der viser at de billigste printere, er de dyreste printere i drift. Det gælder både et større blækforbrug, og ofte er blækpatroner til disse printere de dyreste. Man kan godt mistænke printerproducenterne for, at skulle ”hente” deres indtjening på deres blækpatroner.
Det kan derfor være en god ide, at tjekke prisen for en printet side tekst, og en side foto. Der skal ikke ret mange udskrivninger af fotos til, før det kan betale sig, at købe en lidt dyre printer, der til gengæld i det lange løb er billigere at holde kørende med blækpatroner.
Altid separate blækpatroner
Hvis du er typen, der udskriver mange Powerpoints præsentationer, ja så ”slider” du sandsynligvis meget på den gule patron, da gul er en meget anvendt farve på disse. Generelt er det sådan, at en farve bliver brugt før de andre. Det er derfor vigtigt, at købe en printer der har separate blækpatroner. På denne måde kan du udskifte hver enkelt farve, når den er tom.
Hvis du køber en printer, hvor farvepatronen er kombineret i én, risikere du at smide ubrugt blæk direkte i skraldespanden.
Printer du mange fotos?
Hvis du udskriver dine fotos selv, bør du overveje at købe en printer der har indbygget LCD skærm og kortlæser. Fordelen ved dette er, at du kan udskrive dine fotos direkte på din printer, uden først at skulle tænde for din PC. På de fleste printere med LCD skærm, har du også mulighed for beskære billederne direkte.
